Peter Hvidt var uddannet arkitekt fra Kunsthåndværkerskolen (senere
Kunstakademiets Arkitektskole) i København i 1940.
Orla Mølgaard-Nielsen havde en baggrund som møbelsnedker og blev
ligeledes i 1940 uddannet arkitekt fra Kunsthåndværkerskolen (senere Kunstakademiets Arkitektskole)
Allerede i 1944, da det stod klart, at 2. Verdenskrig nærmede sig en eller anden form for afslutning, begyndte man at forberede sig på genopbygningen. En halv snes danske møbelfabrikker sluttede sig sammen i »Foreningen for Møbeleksport«, der havde til formål at lave møbler til nødboliger og små lejligheder i de krigshærgede lande.
Fabrikanterne gik til to unge møbelarkitekter, Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen, og bad dem komme med et bud. De kom med Portex. En serie celluloselakerede bøgetræsmøbler bestående af opbevaringsmøbler, senge, hængereoler, borde og stole, der var så enkle og spartanske i udtrykket, at de gav mindelser om shakerstilen og som – hvilket var helt centralt – kunne skilles ad, sendes i flade pakker og samles igen uden brug af faguddannet arbejdskraft. Portex-stolen, med eller uden armlæn, ville man dog ikke risikere at udsætte for knock-down-princippet (man frygtede, det ville gå ud over stabiliteten). I stedet gjorde man dem stabelbare og tog patent på stabelsystemet.
Modgang ramte projektet. Hovedparten blev solgt til de amerikanske styrker i Vesttyskland, for de nødlidende ville vistnok hellere have møbler, der lignede dem, de havde før krigen. Til gengæld blev Portex grundlaget for Hvidt og Mølgaards mangeårige samarbejde.
De to mænd fik fælles tegnestue i 1944 og tegnede de følgende ca. 15 år ikke mindre end 256 forskellige møbler plus et flygel. De samarbejdede med de dygtigste snedkermestre i den gyldne periode, f.eks. A.J. Iversen og L. Pontoppidan, men primært var interessen vendt mod møbelfabrikation i større skala. For Søborg Møbelfabrik A/S, Fritz Hansens eftf. A/S, France & Søn m.fl.
I begyndelsen af 1950erne brød de for alvor igennem til den internationale møbeloffentlighed med en stol, de havde arbejdet på siden 1946.
Til forhistorien hører, at Fritz Hansen siden 1930erne havde eksperimenteret med formbøjning af tynde plader af sammenlimede krydsende finerer, og at firmaet gjorde Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen så interesserede i forsøgene, at de til en møbelkonkurrence, udskrevet af Museum of Modern Art i 1946, præsenterede et interessant idéprojekt til laminerede konstruktioner. Samarbejdet fortsatte succesfuldt, og i 1950 lancerede Hvidt og Mølgaard sammen med Fritz Hansen Ax-stolen, og den tiltrak sig verdens opmærksomhed. Allerede fra januar 1951 kunne der afskibes 200 Ax-stole om ugen til USA.
Det optrukne armlæn, der helt naturligt kommer frem i kraft af en opslidning af sidevangerne og den indskudte kerne af massiv mahogni – en detalje arkitekterne hentede fra samtidens laminerede tennisketchere – gjorde stolen elegant. Dertil kom fornyelsen i form af to dobbeltkrumme skaller, sædet og ryggen, fineret med mahogni. Her var resultatet af et intensivt udviklingsarbejde, og stolen blev da også honoreret med Diplôme d’Honneur på Triennalen i Milano i 1951.
En lille finurlig krølle på historien: Med disse erfaringer i ryggen indledte Fritz Hansens eftf. A/S året efter et samarbejde med Arne Jacobsen om stabelstolen med produktionsnummeret 3100, senere kendt som Myren.
I 1944 oprettede de virksomheden Hvidt & Mølgaard, som de kørte sammen indtil 1975. I 1950 designede parret AX-stolen, som blev et ikon for dansk design fra midten af århundredet. AX blev inspireret af arbejdet fra den amerikanske designduo Charles og Ray Eames og var den første danske stol, der var udformet med både et sæde og ryg lavet af buet lamineret træ. Stolen benyttede en lamineret teknik til produktion, der blev udført af Fritz Hansen. Stolens design tillod masseproduktion og let emballering, hvilket åbnede et vellykket marked for danske møbler, der kunne eksporteres rundt om i verden. AX-stolen blev til sidst ledsaget af AX-bordet, som blev udstillet i 1951 som en del af showet "Good Design" sponsoreret af Museum of Modern Art i New York. Som mange designere fra midten af århundredet indarbejdede de også læder i deres design såvel som teak og sukkerrør og skabte modulære enheder såsom reoler og stuer. Andre design fra parret inkluderer FD134 stol, FD145 stol, Gateleg spisebord, Minerva sofa og model 523 - eller pinwheel - sidebord (alle 1950'erne for Frankrig og Søn).
Hvidt & Mølgaard fokuserede senere hen på arkitektoniske projekter, der spænder over kontorbygninger og fabrikker som De Danske Sukkerfabrikker-bygningen i København (1958) og kollektive boligprojekter i Søllerød, Hillerød og Birkerød (1962–1970). De var kendt for deres lette, enkle og klare design, der blev udført med præcision. I 1970 kom Hans Kristensen (f. 1933) til firmaet og hjalp parret med at designe Lillebæltsbroen (1965-1970) og Vejle Fjordbroen (1975- 1980).
Både Hvidt og Mølgaard-Nielsen trak sig tilbage i 1975 og designede over 256 møbler sammen i løbet af deres karriere. Hvidt døde i 1986 og Mølgaard-Nielsen i 1993. Hvidt modtog Diplôme d'Honneur ved Milanos Triennale i 1951 og 1954. Mølgaard-Nielsen blev sammen tildelt en iF Product Design Award for Safari lampen til Nordisk Solar Compagni. Deres arbejde kan findes på New Yorks MoMA, National Gallery i Melbourne og Danish Museum of Art & Design i København.
Hvidt og Mølgaard Furniture I/S er grundlagt af 2. og 3. generation efterkommere af arkitekterne Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen.
Virksomhedens formål er at administrere ophavsrettighederne til møbler designet af Hvidt og Mølgaard, samt at sikre produkternes autenticitet. Derudover arbejder firmaet på at udvikle samarbejder med partnere og, gennem kommunikation og formidling, at udbrede kendskabet til Hvidt og Mølgaards møbler og virke.
Alt materiale mv. på denne hjemmeside er beskyttet i henhold til lov om ophavsret.
Alle rettigheder tilhører Hvidt & Mølgaard Furniture IS
CVR : 39340836
